Guide til: Københavns bedste burger

Hvor får du den bedste burger i København? Cover har den ultimative burger-guide – se med her!

10893841_10205073934663247_55588596_n
10893841_10205073934663247_55588596_n
Ravage // Ravage har uden tvivl byens mest fotograferede burger. Hvis du endnu ikke har smagt (og ej heller set) stedets burgere, er det klart en overvejelse værdig. Du får serveret en anretning af tre (store) sliders: en okseburger, en pulledpork og en hønsesalat. Derudover en god portion lækre fritter med to forskellige slags dip. Bollerne er dejlig bløde, og smager sødt og krydret. Fyldet er delikat og fritterne velsmagende. Alt i alt et solidt burgermåltid // Kongens Nytorv 16, København K
salon39burger2
salon39burger2
Salon 39 // Den hyggelige café, der mest er kendt for dets lækre atmosfære og velsmagende cocktails, har også en udsøgt burger på menuen. Hvis du er til den klassiske amerikanske burger med masser af ost og lækre råvarer, er denne lige noget for dig. Nyd den og et væld af cocktails i selskab med dine veninder på en kold januar aften // 
Vodroffsvej 39, Frederiksberg
10912574_10205073934783250_91498652_n
10912574_10205073934783250_91498652_n
Mash // Restauranten er kendt for Københavns bedste steakhouse – og stedets burger er heller ikke til at sætte en finger på. Bøffen er uden tvivl en af Kbh’s bedste og sammensat med salat, ketchup og chillifritter, begynder det for alvor at blive et af de bedste burgermåltider. Nyd burgeren i de pompøse omgivelser, der hensætter en til London eller New York. // Bredgade 20, 1260 København K
10893643_10205073934423241_427940526_n
10893643_10205073934423241_427940526_n
Retour Steak // Tag på Retour Steak hvis du skal have den klassiske amerikanske burger oplevelse. Den sprødristede bolle indeholder fyld bestående af salat, tomat, syltede agurker, mayo og en velsmagende bøf med smeltet cheddar. Til pomfritterne kan du blandt andet få tykke håndskårede pomfritter med chillimayo som tilbehør. Mums! // Ny østergade 21, København K
10921745_10205073934463242_934202247_n
10921745_10205073934463242_934202247_n
Greasy Spoon // Oplevelsen på restauranten lever fuldt op til navnet. Er du ude efter en greasy burger, er det her, du skal tage hen. Menukortet har et væld af forskellige burgere, den ene lækrere end den anden. Greasy Spoon har endda også fiskeburger, hvis du ikke er den store kødelsker. Hjemmebagt burgerbolle, fantastiske pomfritter og overdådige milshakes – alt i alt et lækkert sted at spise burger // Studiestræde 14, København K
Istedgrillen // Vesterbros mest omtalte grillbar, der åbnede tilbage i 1971 og mest kendt for dets flæskestegssandwich og originale indretning med hvide klinker og gamle sodavandsplakater på væggene. Hvis du er i området skal du ikke gå glip af en af de lækre og topsnaskede burgere // Istedgade 92, København V
10899840_10205073935063257_1065418245_n
10899840_10205073935063257_1065418245_n
Halifax // Den første restaurant der popper op i de flestes hoveder, når snakken går på burgere, er Halifax. De to mænd bag restaurantkæden har skabt et gennemført burgerbarkoncept. Menukortet indeholder 10 forskellige varianter af burgere – man vælger en variant, bolle, bøf, tilbehør og dip. Der er et væld af kombinationsmuligheder, og lige meget hvad du vælger, er du garanteret en velsmagende oplevelse. // Studiestræde 32B, København K
10928617_10205073934863252_2075518098_n
10928617_10205073934863252_2075518098_n
Tommies Burger Joint // Islændingen Thomas Tómasson står bag og ligger ligeledes navn til Kødbyens bedste burgerbar. Restauranten har plads til 24 gæster, men gør sig primært i take-away. Menuen er simpel: Burger, fritter og shakes – det kan aldrig gå helt galt. Bollerne er af den bløde og fluffy slags, og kødet ikke for de fedtforskrækkede, for slet ikke at nævne de frituredryppende pomfritter. Sidst men ikke mindst er der tale om billige priser // Høkerboderne 23, københavn V
10893315_10205073934703248_780193862_n
10893315_10205073934703248_780193862_n
Café Norden // Café Norden er den mest turistbesøgte café i København, måske grundet beliggenhed og udsigt. Priserne ligger i den høje ende, men maden er også i top, og burgerne anbefalelsesværdige. Du får serveret tre forskellige varianter: En med oksekød, en med kylling der er mexicansk inspireret og den sidste med laks og bernaisemayonaise. Tilbehøret består af ovnbagte kartofler med chilimayo på siden. // Østergade 61, København K
10888187_10205073934743249_523806556_n
10888187_10205073934743249_523806556_n
Gorilla // Restaurant Gorilla i Kødbyen tilbyder et hav af små lækre retter – heriblandt en brisket slider. Så er du i humør til at kombinere en ”rigtig” restaurantoplevelse med din burger-craving, er Gorillas lækre lille slider et godt bud. // Flæsketorvet 57-67
10888275_10205073934943254_1281727984_n
10888275_10205073934943254_1281727984_n
Haché // På Israels Plads ligger burgerrestauranten Haché Gourmet Burger – og her kan det godt tage lidt tid at bestemme sig. Menukortet indeholder over 20 forskellige burgervarianter, så du skal mærke efter, om du er til blue cheese, guacamole, svampe, bacon, kylling, oksekød eller vegetar. Det er også muligt at bestille en ‘helt’ almindelig burger, men for at få den ultimative smagsoplevelse, er det anbefalelsesværdigt at lave en spændende sammensætning af ingredienser. Burgerne fås også som take-away. // Rømersgade 20, København K
10893565_10205073935103258_1501446599_n
10893565_10205073935103258_1501446599_n
Burger Jack // Ved torvehallerne holder en lille bil – nærmere betegnet en burgerbil, der har navnet Burger Jack. Henover disken bliver der langet håndholdte burgere til forbigående gæster. Burgeren er en komplet take-away burger, der opfylder alle kriterier. Perfekt til at stille hurtig sult eller kurere tømmermændene. Bollen er sød, smurt med lækker burgerdressing og fyldt med friske grøntsager. Et sikkert hit! // Torvehallerne, København K
10912868_10205073934903253_758704814_n
10912868_10205073934903253_758704814_n
Sokkelund // Sokkelunds burger er ifølge AOK byens bedste burger, så et besøg på denne restaurant er ikke en dårlig idé. Du får serveret den klassiske søde bolle smurt med relish og béarnaise-dip, en krydret bøf, sprød salat og smeltet ost. Alle dele sammensmelter i en perfekt smagsoplevelse, der i sandhed lever op til statussen som Københanvs bedste burger. // Smallegade 36E, Frederiksberg
10893625_10205073934823251_1419319574_n
10893625_10205073934823251_1419319574_n
Café Europa // Café Europa er et af de få steder, der kan måle sig med de gode steder i London, Paris og New York. Der er tale om international standard, og deres burger er ingen undtagelse. Der er tale om den klassiske burger med et moderne twist – sprød bolle, friske grøntsager, saftig bøf og saltede kartofler. Mums. // Amagertorv 1, København K
20140409-235807-2
20140409-235807-2
Grill Royal // Et af de nyeste skud på Madklubbenrestauranternes efterhånden store stamme er Grill Royal. Restaurantens vision er at severe delikate, hurtige retter der evt kan spises i en frokostpause eller til et forretningsmøde. Restauranten er placeret midt på Kongens Nytorv, hvilket gør oplevelsen endnu bedre. Burgeren på menuen er som omgivelserne helt eminent. Blød briochebolle med sesam, stor rosastegt bøf med masser af smag og masser af stegeskorpe. Bløde løg, tomatrelish, cheddar, sennep og ketchup. Mums! // Kongens Nytorv 26, København K
sliders
sliders
Sliders // Den nyeste burgerrestaurant i byen er Sliders. Navnet i sig selv lever op til et burgeremperie. Konceptet er simpelt: sliders, fritter, dybbelse og guldøl. En slider er en mini-burger, der er et populært fænomen i USA. Du kan mikse forskellige burgere ud fra menuen, der indeholder 9 forskellige, bl.a. en med braisseret svin i hvidvin tilsat chili, æble, rødkål og ingefær. En anden variant er beståenede af braisseret oksespidsbryst i rødvinsauce toppet med bacon og syltede rådløg. Det er burgergourmet på højeste niveau. Et besøg værdigt! // Nørrebrogade 1, København N
Nimb Bar'n'Grill // Hvis du er til en rustik og velsmagende burger har Nimb Bar'n' Grill en velsmagende en af slagsen. Burgeren består af en blød briochebolle smurt med sød sennep og tomatrelish, bøffen er sammensat af halv mørbrad og halv ribeye toppet med lagret cheddar. Det er en burger ud over det sædvanlige, smagsindtrykkende af den stærkesennep, søde tomatrelish og sprøde bøf er helt perfekte. Den er et must at smage! // Bernstorffsgade 5, 1577 København

Findes der noget bedre end en god burger? Smagen af den bløde bolle, den saftige bøf og den sprøde salat – for slet ikke at tale om de salte pomfritter, der ofte følger med.

Udbudet er stort og det kan være svært at holde styr på, hvor man rent faktisk får en af byens bedste burgere.

Coverredaktionen har derfor sammensat en komplet burger-guide, hvor vi kommer med vores bud på, hvor du finder Københavns bedste burgere.

Vi tør godt love, at denne guide gør dig lækkersulten – klik dig igennem galleriet for at se billeder og beskrivelser, og bliv inspireret til din næste burgerspisning.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>