Kate Moss afslører alt

Supermodellen afslører alt i sjældent interview. “Never complain, never explain,” lyder Kate Moss’ motto, men denne måned åbner hun alligevel op i et sjældent interview med det amerikanske magasin Vanity Fair, hvor hun også optræder på forsiden. Anledningen er udgivelsen af en retrospektiv fotobog om supermodellens karriere, og hun fortæller blandt andet om forholdet til […]

Supermodellen afslører alt i sjældent interview.

“Never complain, never explain,” lyder Kate Moss’ motto, men denne måned åbner hun alligevel op i et sjældent interview med det amerikanske magasin Vanity Fair, hvor hun også optræder på forsiden. Anledningen er udgivelsen af en retrospektiv fotobog om supermodellens karriere, og hun fortæller blandt andet om forholdet til Johnny Depp.

“Ingen har for alvor kunnet passe på mig, men for en kort tid lykkedes det for Johnny. Jeg stolede på det, som han sagde,” fortæller hun om forholdet til den ikoniske skuespiller. 

Gennembruddet som model i Calvin Kleins kampagner, hvor hun optrådte med Mark Wahlberg får også et par ord med på vejen. “Det var slet ikke mig. Jeg havde det virkelig skidt med at hænge på sådan en bøf,” fortæller modellen, som ellers er kendt for aldrig at fortælle om hverken sin karriere eller sine kærester.

Hun fortæller også, at hendes klassiske garderobe bestående af jeans og t-shirts er en måde at undgå papparazzierne på.

“Hvis du har et helt nyt look på hver dag, så venter de på dit næste look, og så bliver det et mål for papparazzierne. Hvis du bare har det samme på, så begynder de at kede sig og lader dig være i fred,” fortæller stilikonet.

Magasinet er på gaden nu, og de smukke fotos er skudt af stjernefotograferne Mert Alas & Marcus Piggot. 

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>